onsdag den 7. november 2007

Aktivitetsplanlægning

Der bliver i denne uge indkaldt til møder om aktiviteter.
Møderne foregår i Skærbæk onsdag d. 5. december kl. 19 for bæver- og ulveledere, og torsdag d. 6. december for spejder- og seniorledere.

Indbydelsen til bæver-ulveplanlægning (pdf)

Forhåndstilmelding til distriktslejren

Forhåndstilmelding til distriktslejren er uddelt til gruppelederne, og sedlerne skal snarest uddeles i alle grupper.
Er der brug for en tilrettet udgave til egen gruppe, kan både word- og pdf-filer findes her på siden.

Word-fil
Pdf-fil

Tilmeldinger skal samles senest i uge 50. Oplysninger om antal deltagere i de forskellige enheder sendes til Preben snarest herefter.
Distriktskassereren vil herefter udsende opkrævning for forhåndsbetalingen.

mandag den 8. oktober 2007

Orienteringsmøde for distriktets ledere

25-30 ledere fra Munkebjerg Distrikt deltog i det første orienteringsmøde om distriktslejren 2008.
Der blev orienteret om en række praktiske forhold ved lejren og opfordret til, at nogen melder sig til at planlægge lejrens aktiviteter.

Lejrchef Preben Høj Larsen præsenterede lejrfakta - de kan ses her som pdf-fil

fredag den 28. september 2007

Orienteringsmøde 8. oktober kl. 19 i Brejning

Den helt store spejderoplevelse i 2008 bliver distriktslejren ”På Opdagelsesrejse med Munkebjerg Distrikt”. Lejren foregår på Thurøbund Spejdercenter i uge 28, 2008.

En oplevelse, som kan blive for alle spejdere i gruppen fra yngste bæver til ældste leder.
Vi vil gerne informere jer alle om lejren, så I kan fortælle jeres spejdere derhjemme om næste sommers store spejderoplevelse. Desuden vil vi gerne høre, hvad I som ledere har af forventninger og idéer til lejren.

Informationsmødet afholdes mandag d. 8. oktober kl. 19 i Brejning gruppes spejderhus, Liljen, Hammervej 2, Brejning, 7080 Børkop.

Dagsorden
• Overordnet info om Distriktslejren
o Hvornår – tidsplan
o Thurøbund spejdercenter
o Pris og tilmelding
o Organisering
o Foreløbigt program og aktiviteter
• Muligheder for at forberede sig hjemmefra
• Jeres ønsker og idéer til lejren

Med Spejderhilsen
Preben Høj Larsen
Lejrchef

tirsdag den 7. august 2007

Opfordring fra lejrchefen

Hej bæver- og ulveledere og gruppeledere i Munkebjerg Distrikt

"På opdagelsesrejse med Munkebjerg Distrikt" er den helt store spejderoplevelse i 2008, nemlig distriktslejren, som afholdes i uge 28, 2008 (5/7 - 12/7 2008) på Thurø ved Svendborg.
Vi håber, vi kan samle rigtig mange bævere, ulve, spejdere, seniorer, rovere og ledere, så vi i løbet af ugen kan blive mindst ligeså mange som til den store fødselsdagsfest i februar.
Bævere og ulve er således også rigtigt velkomme til nogle skønne oplevelser på distriktslejren, men for at vi kan lave en lejr, som passer til flest mulige, vil vi gerne høre jeres mening om nogle ting.

1) Hvor længe skal bævere og ulve være på lejr - og i hvilken del af perioden?
- Fra starten lørdag til onsdag (4 nætter)
- Fra starten lørdag til tirsdag (3 nætter)
- Fra søndag til onsdag (3 nætter)
- Fra onsdag til afslutningen lørdag (3 nætter)

2) Hvor skal bævere og ulve sove og spise?
- Sammen med de store spejdere i gruppen
- I et særligt lejrafsnit sammen med de øvrige bævere og ulve

Jeg vil bede jer diskutere spørgsmålene hjemme i gruppen og melde tilbage til jeres gruppeleder eller direkte til mig inden distriktsrådsmødet d. 27. august.

Med stor spejderhilsen
Preben Høj Larsen
Munkebjerg distriktslejr 2008
E-mail : preben.hl@spejdernet.dk
---------------------------------------------------------------------------------
PS. Der kan også skrives kommentarer her på bloggen!

tirsdag den 31. juli 2007

Planlægningen er i gang

De første navne er sat på oversigten over dem, der skal planlægge og afvikle distriktslejren i 2008. Preben Høj Larsen er lejrleder, og i staben deltager også Karsten Kilde, Carsten Skovgaard, Tina Larsen, Anja (Højen) og Kasper Kiilerich. Lars Seeberg bliver lejrpræst, og der er flere navne på vej til staben.

søndag den 29. juli 2007

Kort over lejrområdet

Der findes kort over hele Fyn på internettet - på www.grundkortfyn.dk, der rummer et meget stort kort-materiale.
Ved at zoome ind på Svendborg Kommune og derefter på Thurø, der ligger sydøst for Svendborg, kan man finde området, hvor distriktslejren skal foregå. Ved at vælge "Baggrundskort" under "Kortopslag" til venstre på siden, kan man bl.a. finde luftfotos, som man kan zoome helt ind på.

Et første kig på pladsen

Nogle af dem, der står for planlægningen af Munkebjerg Distrikts lejr i 2008, var i dag nede for at se nærmere på lejrpladsen. Der er sommerlejre i øjeblikket, men også gode muligheder for at se på området, der er ideelt til vand- og sejlaktiviteter.
Man kommer til Thurø over en dæmning fra Svendborg, men der er også færge-sejlads, blandt andet til Tåsinge.
Der er flere fotos på Munkebjerg Distrikts hjemmeside - klik her

Vi skal på distriktslejr i 2008


Munkebjerg Distrikt planlægger distriktslejr på Thurøbund Spejdercenter i uge 28, 2008.
Lejren bliver for alle - både små og store spejdere - men det er endnu ikke aftalt, hvor længe bævere og ulve skal deltage.
Her på siden kan du følge med i planlægningen, komme med gode ideer og blande dig i diskussioner om lejren. Men brug også de links, der er til lejr-dokumenter og andre praktiske websider.

Vi ses på Thurø!
Munkebjerg Distrikt